Søndag d. 8. marts 2020, kl. 10:00

Sogneindsamling 2020  

Søndag den 8. marts er der igen sogneindsamling. Også i år samler vi ind til de mennesker, som er ramt af klimaforandringerne og bor i de fattigste egne på kloden. De har brug for hjælp til klimatilpasning og omstilling, en proces Folkekirkens Nødhjælp hjælper dem med. Klimaet og klimaforandringerne er noget, vi er fælles om på tværs af kloden. Årets tema er ”Gå for klimaet – hvert skridt tæller”.  

Jeg håber at mange vil gå med og hjælpe med at samle ind. Vi mødes i Bistrupkirken kl. 10. Konfirmander skal gå sammen to og to. Det tager et par timer at samle ind, og hver rute giver omkring 1000 kr. Efter indsamlingen er der suppe, boller, kakao, kaffe og te til at varme sig på. Vel mødt!     

Tilmelding til kirkekontoret eller til sten.houmoeller@gmail.com.  

Sten Houmøller, indsamlingsleder