Fredag d. 20. marts 2020, kl. 16:45

Basal nødvendighed at blive elsket

Den hvide 14-årige Lily har som 4-årig ved et uheld skudt sin mor. Faderen viser ingen kærlighed til Lily og straffer hende for det mindste. Deres sorte hushjælp, Rosaleen vil til byen for at få stemmeret. I mødet med nogle hvide racister ender det i slagsmål, og hun kommer på hospitalet. Lily har et billede af en sort madonnafigur, som var hendes mors, og bag på den står der et bynavn. Hun bestemmer sig for at flygte dertil og overtaler Rosaleen til at tage med. De kommer til et lyserødt hus, hvor der bor tre sorte søstre. Den ældste, August, er biavler, den sure June er lærer og spiller cello, og den yngste, May, bliver ked af det, når hun oplever svære ting. Straks de ankommer til huset, stikker Lily en løgn om, at hun er forældreløs, for, som hun senere siger, "jeg er bange for, at sandheden vil ødelægge alt". August er klar over, at Lily bærer på en hemmelighed, men hun er tålmodig og lader det tage den tid, der skal til, før Lily vil åbne sig for hende. 105 min.

Program:

Ca. tider  

Kl. 16.45:   Kaffe

Kl. 17.00:   Film - med indlagt kort pause

Kl. 19.00:   Fællesspisning og drøftelse af filmen

Kl. 20.30:   Afslutning  

Pris: der betales udelukkende for maden, som laves eller købes udefra. P.t. 50 kr. pr. person.  

Tilmelding er ikke nødvendig – mød bare op.

 

Eventuelle spørgsmål kan stilles:

Birte Iversen på 61 62 03 06

Anna Marie Jensen på 51 35 86 67

Sanne Jørgensen på 21 14 51 96

Birgitte Jensen på 61 65 91 58

   

Sted
Køkken, Ringvejen 7, 9800 Hjørring, Danmark